Fa­mi­li­e­gui­tar

Lær at spille guitar sammen med dit barn, barnebarn, niece eller nevø

Hvis du har et barn i familien som går i 3. eller 4. klasse og I har lyst til at lære at spille guitar sammen er familie-guitar et godt tilbud til jer.
Vi starter et hold med plads til 8 (4 voksne/4 børn) på Domus i Vejle.
Man behøver ikke at have spillet guitar i forvejen (gælder både børn og  voksne): Man skal bare være indstillet på at øve sig sammen og for den voksnes vedkommende, også på at øve lidt selv. Har I ikke en guitar i forvejen kan I leje en af os - både til børn og voksne. Leje af instrument er gratis på familie-guitar.
I lærer forskellige sange og melodier, som I kan spille sammen. Den voksne får værktøjer til at støtte barnet men også til at udvikle sit eget guitarspil.
Udover at spille, laver vi sjove opgaver, som letter indlæringen og indsigten i musikkens verden – for både børn og voksne.

Sted: Domus - Vejle Musik- og Kulturskole, Ved Sønderåen 1, 7100 Vejle
Pris 2024-25: 154 kr. pr. måned pr. barn - opkrævning i 10 måneder. Den voksne betaler ikke. (Prisen er inklusiv evt. leje af instrumenter)