Billed­kunst­nerisk Grund­kursus (BGK)

For dig mellem 15-25 år, som brænder for KUNST, DESIGN og ARKITEKTUR. Er du interesseret i at arbejde med visuelle udtryksformer og drømmer du om at dygtiggøre dig inden for kreative og kunstneriske discipliner? Så har du muligheden for at prøve kræfter med kunsten i et stærkt fællesskab med andre unge og udvikle dit eget kunstneriske talent på Billedkunstnerisk Grundkursus

På BGK Vejle får du mulighed for:

  • at deltage i inspirerende undervisningsforløb med workshops, studieture og værkstedsbesøg
  • at afklare dit videre kreative forløb, sparring og hjælp til portefolie
  • adgang til vores eget atelier - også uden for undervisningstid
  • at være en del af Spinderihallernes kreative iværksætter- og kunstnermiljø, da det er her vi BGK Vejle har til huse
  • undervisning af BGK-koordinatoren billedkunstner Stine Ofelia Kildevang og andre professionelle kunstnere
  • erfaring med forskellige gruppe- og fællesprojekter - også med andre BGK’er
  • fordybelse i eget individuelt arbejde
  • at følge undervisningen samtidig med, at du passer din sædvanlige ungdomsuddannelse eller et arbejde, da undervisningen foregår eftermiddag og aften.

  • Hvad kræver BGK af mig?

    For at komme på BGK Vejle skal du være mellem 15-25 og brænde for kunst, design og arkitektur. 

    Vi forventer, at du er flittig, målrettet og har lyst til at få en kraftig, kreativ injektion som vil følge dig resten af livet.

  • Hvornår foregår undervisningen?

    • BGK Vejle er et kursusforløb på 36 uger fra slutningen af august til juni
    • Du får undervisning 2 dage á 3 lektioner ugentligt, mandag og onsdag fra klokken 16 til 19
    • De resterende lektioner tilrettelægger vi som weekendcamps og studieture i ind - og udland
  • Hvad indeholder undervisningen?

    • Du bliver undervist i værkstedskurser og fagmoduler, samtidig med at du arbejder selvstændigt og projektorienteret og får professionel, personlig sparring.
    • Vi tager udgangspunkt i debatoplæg, foredrag og værkgennemgange.
    • Vi får besøg af gæstelærere, der er udøvende kunstnere eller designere. Sammen går vi på opdagelse i fusionen mellem kunstarterne og kunstneriske strømninger.
    • Vi stiller værkstedsfaciliteter til rådighed til dig i Spinderihallerne.
    • Vi slutter året af med en fælles udstilling.
    • I løbet af semesteret er der planlagte workshops, som en del af undervisningen. Typisk er de placeret i weekender.
    • Vi deltager med en stand i Kunst på Domus.
    • Du får forløb, der giver dig forståelse for markedsføringsmekanismer og iværksætteri.
    • Ud over undervisningen forventer vi, at du arbejder selvstændigt.
  • Studieture i Danmark og udlandet

    Vi går på udstillingsbesøg, lokalt og i Danmark og du kommer på en studietur til en metropol.

  • Hvordan bliver jeg optaget?

    Optagelsen er ikke afhængig af bestemte kvalifikationer, men bygger på en personlig samtale om din motivation samt evne til at arbejde selvstændigt - og ikke mindst lyst til at indgå i et kreativt fællesskab med andre unge kunst- og designinteresserede.

    Hvis du er interesseret skal du sende en sms, mail (STOKI@vejle.dk) eller ringe til Stine Ofelia på 21 99 15 09.

    Vores optagelsesudvalg består af BGK-koordinator og leder af Kulturskolen.

    Grundkurset sigter mod optagelse på videregående kreative uddannelser og personlig afklaring i forhold til fremtidig uddannelse.

    Elever, som ikke stiler mod en professionel uddannelse, kan på lige fod med de øvrige søge optagelse.

  • Hvad koster det at gå på BGK?

    Det koster 3.500 kr. pr. person pr. skoleår at deltage i BGK Vejle.

    Til gengæld skal du ikke betale for materialer og entréer i forbindelse med ekskursioner til museer og gallerier.

    De indlagte studierejser er dog ikke inkluderet i prisen.

    Kurset er ikke SU-berettiget.

  • Optagelse på kunstakademier, design- og arkitektskoler

    • Med et år på BGK optimerer du dine chancer for at blive optaget kunstakademier, design- og arkitektskoler
    • Under forløbet har du mulighed for at arbejde på din ansøgning om optagelse til videre uddannelsesforløb.
    • Søger du optagelse på kunstakademier, design- og arkitektskoler og andre kreative uddannelser, hjælper vi dig på vej.
    • Hvis du søger om optagelse på kunstakademierne eller designskolerne skal du eksempelvis arbejde helt konkret med værker, du skal indsende sammen med din ansøgning 
    • De forskellige videregående uddannelserne afholder orienteringsmøder og åben hus, som du vil have mulighed for at deltage i.

Har du spørgsmål?

Så kontakt os endelig!

Du sende en mail til Stine Ofelia Kildevang på stoki@vejle.dk eller kontakte administrationen på xeneriet@vejle.dk

undervisningsplan efterår 2022

Søndag 11.9 kl. 11-17 Vejle Kunstmuseum

Onsdag 14.9 kl. 16-20:30 Intro

Onsdag 21.9 kl. 16-20:30 Intro

Onsdag 28.9 kl. 16-20:30 Forberedelse af tryk

Onsdag 5.10 kl. 16:30-21 Tryk

Onsdag 12.10 kl. 16-20:30

Onsdag 26.10 kl. 16-20:30 Proces work I

Lørdag 29.10 kl. 10-18 Proces work I

Søndag 30.10 kl. 10-18 Proces work I

Onsdag 2.11 kl. 16-20:30

Onsdag 9.11 kl. 16-20:30 Fotografi

Onsdag 16.11 kl. 16-20:30 Fotografi

Lørdag 19.11 kl. 10-18 Maleri

Søndag 20.11 kl. 8-20 Tur

Onsdag 23.11 kl. 16-20:30 Udstilling

Onsdag 30.11 kl. 16-20:30 Udstilling

Onsdag 7.12 kl. 16-20:30 Udstilling

Onsdag 14.12 16-20:30 Udstilling

Lørdag 17.12 kl. 10-18 Udstilling

Søndag 18.12 kl. 10-18 Udstilling

Onsdag 21.12 kl. 16-20:30 Udstilling

Juleferie til d. 4.1.2023

OBS:

  • Flere åben hus arrangementer i januar/februar på kunstskoler, designskoler mm. Endelige datoer følger. Husk opsparing til transport
  • Mere arbejde omkring vinterudstilling kan forekomme
  • Husk altid afbud mm til 21991509
  • Husk opsparing til studietur i foråret 2023. Max 3000 kr. per elev