start på hovedindhold

Teater og drama 5.-7. klas­se

Har du lyst til at spille teater – uanset om du er ny eller har prøvet det før? Vi arbejder med karakterer, improvisation og forestillinger i et trygt og kreativt fællesskab.

VEJLESpinderihallerneDrama og TeaterBegynderholdHoldundervisningMandagTirsdagOnsdagTorsdag11121314

På holdet arbejder vi med teater gennem lege, improvisation og øvelser, hvor vi udforsker forskellige udtryksformer og genrer. Vi udvikler scener og forestillinger, som vi viser i løbet af året. 

Vi har fokus på kroppen som et vigtigt redskab i teater og arbejder med at skabe tydelige og nuancerede karakterer. Derudover træner vi stemmen, så vi bliver sikre i at tale klart, tydeligt og med intention på scenen. 

Gennem arbejdet med teater styrker vi vores evne til at være til stede, lytte og reagere på hinanden. Vi arbejder både selvstændigt og i fællesskab med at udvikle idéer og skabe fortællinger. 

Der er fokus på modet til at stå på en scene, tage ansvar i processen og udvikle sig i sit eget tempo, samtidig med at vi har det sjovt. 

Forventninger: 

Alle er velkomne, uanset erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med teater og være en del af et forpligtende fællesskab. 

På et teaterhold er alle deltagere vigtige. Derfor forventer vi, at du møder op, deltager aktivt og tager ansvar for både din egen og fællesskabets udvikling, vi kan ikke lave forestilling uden dig.

Hvor og hvornår?