
Teater - Familiehold
Har du et barn, der elsker at klæde sig ud, finde på historier og leve sig ind i fantasiens univers? På familieteater er I sammen om legen og du får samtidig inspiration og redskaber til at lege videre derhjemme
På familieteater deltager barn og voksen sammen i et trygt og legende fællesskab. Her arbejder vi med dramaleg gennem små øvelser, rollelege og historier, ofte med udgangspunkt i kendte eventyr og figurer, som børnene allerede kender.
Vi bruger kroppen, stemmen og fantasien, og der vil være mulighed for udklædning som en naturlig del af legen.
Undervisningen kræver ingen teatererfaring, hverken for børn eller voksne. Fokus er ikke på at optræde, men på at være sammen i legen. Der er plads til at være med på sin egen måde og i sit eget tempo.
For børnene styrker dramaleg fantasi, sprog, samarbejde og selvtillid. Som forælder får du samtidig indblik i, hvordan du kan støtte dit barns leg og udvikling gennem enkle greb og konkrete ideer, som er nemme at tage med hjem.
Tid: Mandag kl. 15.00-15.45 - 8 gange i alt (opstart: efterår 2026 uge 36 - vinter 2027 uge 3 - forår 2027 uge 15)
Sted: Xeneriet, Spinderigade 11, 7100 Vejle
Underviser: Yasmin Ben Kisos
Antal: 8 børn + forældre pr. hold
Alder: 4 - 6 år
Pris 2026-27: 415,- kr. for 8 uger



