start på hovedindhold

Te­a­ter og dra­ma 7-9. klasse, Fordybelseshold

Vil du udvikle dig på scenen og være en del af et stærkt fællesskab? Vi går i dybden med teater, karakterer og fortællinger.

VEJLESpinderihallerneXenerietDrama og TeaterHoldundervisningTirsdag13141516171819202122232425

Fordybelsesholdet er for dig, der vil udfordres og gå i dybden med skuespillet. Det er et hold for dig, der er klar på at optræde og deltage i arrangementer, der også ligger uden for teatersalen.  

På holdet arbejder vi med teater gennem øvelser, improvisation og scenearbejde. Vi udforsker forskellige teaterformer og udvikler scener og forestillinger, som vi viser i løbet af året. 

Vi har fokus på kroppen og stemmen som centrale redskaber og arbejder med at skabe troværdige karakterer og tydelige udtryk på scenen. Samtidig dykker vi ned i, hvordan man bygger scener op og formidler historier til et publikum. 

Gennem arbejdet med teater styrker vi vores evne til at være til stede, tage ansvar og samarbejde. Der er plads til både begyndere og øvede, og du udvikler dig i dit eget tempo. Det vigtigste er, at vi skaber et trygt rum, hvor vi tør udfordre os selv og hinanden – og har det sjovt undervejs. 

Forventninger: 

Vi forventer, at du prioriterer undervisningen, og har lyst til at bidrage til et rum hvor teateret er i fokus. Det er ikke vigtigt, om du har spillet teater før, så længe du gerne vil bruge din energi og dit fokus på det.  

På et teaterhold er alle deltagere vigtige. Derfor forventer vi, at du møder op, deltager aktivt og tager ansvar for både din egen og fællesskabets proces – vi kan ikke lave forestilling uden dig.

Hvor og hvornår?