
Teater og drama 3.-5. klasse
Klar til at slippe fantasien løs og prøve kræfter med teater? Her leger vi, improviserer og skaber sjove og fantasifulde scener sammen.
På holdet leger vi teaterlege, arbejder med improvisation og prøver forskellige former for teater. Vi skaber små scener og forestillinger, som vi viser i løbet af året.
Kroppen er et vigtigt redskab i teater, og vi øver os i at bruge den til at skabe forskellige karakterer og udtryk. Vi arbejder også med stemmen, så vi bliver bedre til at tale højt, tydeligt og med følelse på scenen.
Gennem leg og øvelser udforsker vi fantasi, følelser og historiefortælling, samtidig med at vi øver os i at lytte til hinanden og samarbejde om at skabe gode scener. Det vigtigste er, at alle udvikler sig i deres eget tempo og at vi har det sjovt sammen.
Forventninger:
Alle er velkomne, uanset om du har erfaring med teater eller ej. Det vigtigste er, at du har lyst til at udforske teater og være en del af fællesskabet.
På et teaterhold er alle deltagere vigtige, og derfor forventer vi, at du prioriterer undervisningen og deltager aktivt, vi kan nemlig ikke lave forestilling uden dig.



