
Klaver - begynderhold
Tag det første skridt ind i klavermusikkens fortryllende verden på begynderholdet for klaver på Vejle Musik- og Kulturskole
Begynderhold på klaver er holdet for dig, der gerne vil i gang med at lære at spille klaver og have det sjovt sammen med andre.
Vi skal spille klaver, men også lege med toner, puls og rytmer og lære hvordan én stemme kan blive til en hel sang sammen med de andre.
Når du deltager på klaver-holdundervisning bliver du en del af noget større, når vi spiller sammen og udvikler vores musikalske færdigheder og det sociale fællesskab.
Det er vigtigt, at du har et klaver eller et el-klaver derhjemme til at øve dig på.
Bemærk, at hvis du tilmelder dig i løbet af sæsonen, kan vi ikke garantere, at der er plads på et igangværende hold, da de kan være for langt fremme i undervisningen. I stedet kan du vælge solofag eller blive skrevet op på ventelisten til næste sæsons begynderhold.
Sted: Faget udbydes på Bredagerskolen, Thyregod Skole og i Vejle
Alder: Du kan spille klaver fra 2. klasse og holdene sammensættes efter alder
Antal: 4
Pris 2026-27: 166,- kr. pr. måned - opkrævning i 10 måneder.



