Ind- & udmeldelse
Hvad koster det?
Priser
Du kan finde priserne på de forskellige hold og fag på deres respektive sider her på hjemmesiden. Priserne står under de enkelte fag/instrumenter.
Første opkrævning sendes omkring d. 21.-22. i måneden til oplyste forældres e-boks, når eleven er startet til undervisning.
Har hustanden en samlet indkomst under 350.000,- kan man i maj måned til den kommende sæson ansøge om delvis betaling.
Orlov
Elever, der skal på efterskole, et helt års udlandsophold eller lignende, kan søge orlov i 1-2 hele skoleår.
Man søger for 1 skoleår ad gangen.
Man bevarer derved sin indmeldelsesdato på orlovs-ventelisten.
Søg via mail:
musikogkulturskolen@vejle.dk eller benyt funktionen "udmeld" og skriv i kommentarfeltet, at du søger om orlov.
Ventelister
Musik- og Kulturskolen har desværre venteliste på en del fag.
Hvis elever udmelder sig i løbet af sæsonen vil ventelisteeleverne få tilbudt den ledige tid i den rækkefølge, vi har modtaget tilmeldingerne.
Når der opstår ledige pladser tilbydes de første elever på listen en plads via den e-mailadresse I har oplyst. Hvis ikke den tilbudte plads er accepteret indenfor fristen, går vi videre på listen.
Vi modtager også meget gerne besked, hvis I ikke ønsker at gøre brug af pladsen.
Af de elever, der ønsker pladsen, vil den gå til eleven med den ældste ventelistedato indenfor den fastsatte svarfrist.
Udmeldelse
Jf. "Betingelser for tilmelding" ovenfor, kan udmeldelse ske med varsel indeværende måned + 1 måned. Det betyder, at man opkræves for den måned man opsiger samt næste måned. Opkrævning sker månedsvis bagud.
Udmeldelse fra gratis undervisning sker altid med øjeblikkelig virkning.
For både betalt og gratis undervisning gælder, at udmeldelse kun kan ske skriftligt via UDMELD-fanen i Speedadmin efter login.
Man kan ikke udmelde sig hos læreren.
Du modtager en kvittering, når udmeldelsen er gået igennem.