
Billedkunst 1.-3. klasse
Vil du være med til at eksperimentere med form, farver og fantasi og skabe billeder sammen med andre?
Velkommen til Musik- og Kulturskolens kunstværksted og billedskole – et eksperimenterende og fantasifuldt frirum for skabende kunst. Her arbejder vi med sjove, farverige og kreative billeder i et laboratorium af idéer, hvor fordybelse, ro og hygge er vigtige ingredienser.
Vi leger og eksperimenterer med farver, former, materialer og teknikker som tegning, maleri, tryk, collage og skulptur. Gennem skiftende opgaver og udfordringer – og dine egne idéer – skaber vi både sammen og hver for sig spændende universer, hvor næsten alt kan ske. Undervisningen lægger vægt på dialog, fortælling og glæden ved at udtrykke sig, uden fokus på selvkritik eller sammenligning.
Vi udstiller et par gange i året vores værker, og i foråret deltager vi med temaudstilling ved Musik- og Kulturskolens Forårsshow.
Husk tøj, der gerne må blive beskidt.