
Infoaften om talentlinjerne
Vejle Musik- og Kulturskole afholder en informationsaften for alle, der måtte være nysgerrige på vores talentlinjer i musik og drama.
Kære interesserede!
Kære interesserede!
Elsker du musik eller drama, og kan du lide at udtrykke dig kunstnerisk i hverdagen, men savner mere fokuseret undervisning og et kulturelt fællesskab? Så anbefaler vi at besøge os mandag den 7. april på DOMUS fra kl. 19 til cirka 20 (Ved Sønderåen 1, 7100 Vejle).
Talentlinjen er for dig der:
- Er glad for musik eller drama og mellem 15-25 år (undtagelser kan aftales med vores musikskolechef).
- Ønsker at dygtiggøre dig i dit fag.
- Gerne vil spille sammen med ligesindede under professionel vejledning.
- Måske vil gå en kunstnerisk vej i livet – som underviser, skabende, udøvende eller noget helt fjerde!
Aftenen vil byde på en uddybende præsentation af talentlinjerne og deres aktiviteter, samt mulighed for at overvære en åben bandøver, og et indslag fra nuværende elever på talentlinjerne. Meld venligst, hvor mange I deltager, så vi kan få booket de rigtige lokaler! (se nedenfor)
Musikalske hilsner
Emil Sommer, Talentlinjekoordinator på Vejle Musik- og Kulturskole
EMISL@vejle.dk | Telefon: 21151076