Talent­linje

Talentlinjen er for dig, der er mellem ca. 15 og 25 år gammel (afvigelser kan aftales med musikskolechefen), og som gerne vil endnu mere musik. Du kan først søge til Talentlinjen igen til sæsonen 2024-25. Ansøgningsfristen er 31. maj 2024 og optagelsesprøver finder sted lørdag 8. juni 2024.

På talentlinjen får du ekstra lang hovedfag, bifag, sammenspil, teori og hørelære samt mulighed for at deltage i workshops og koncerter i løbet af året. Talentlinjen er 3-årig og bifag og arrangementer er obligatoriske. Er du nysgerrig på, om det kunne være noget for dig at starte på Talentlinjen, så tag en snak med din lærer i første omgang.

 

  • Du får:

    • 50 min. undervisning i hele musikskoleåret på dit hovedinstrument.
    • 25 min. undervisning i bifagsklaver (der kan dog aftales andre bifag som eksempelvis sang, kirkeorgel eller lignende). Det er frivilligt om man vil have instrumentalt bifag.
    • 45 min. undervisning i musikteori og hørelære. Her lærer du om musikkens byggeklodser. Vi beskæftiger os med at lytte til og analysere musik, bl.a. omkring form og tonesprog og vi taler om komponisterne og de forskellige perioder i musikhistorien. Derudover lærer du at klappe en rytme, genkende intervaller og akkordfunktioner, og hvad er dur og mol egentlig for noget? Alt det og meget mere kigger vi på her.
    • 45 min. sammenspil, minimum 1 koncert, 1 ekskursion, 1 workshop årligt.
      Spiller du et klassisk orkesterinstrument skal du deltage i Venus (mandag aften).

    Prisen svarer til prisen for 40 min. soloundervisning i Musikskolen.

    Du kan være elev på Talentlinjen i 3 år.
    På 1. og 2. årgang skal du til en årsprøve hvert år med en udefra kommende censor. På 3. årgang optræder du ved Talentlinjens årskoncert. Også her bedømmes du af både en ekstern og en intern censor. Efter det 3. år får du et afgangsbevis med udtalelser.

  • Vi forventer:

    • at du forbereder dig grundigt i dine fag.
    • at du deltager i de udbudte fag og workshops/koncerter. 
  • Optagelse:

    Optagelse til næste sæson sker altid først på sommeren.

    Der kan optages op til 8 elever pr. årgang som udgangspunkt.

    Du skal bestå en optagelsesprøve i midt juni for at komme ind på linjen det følgende skoleår, og din lærer skal indstille dig til prøven. Tilmelding skal ske inden d. 31.5.

     

  • Prøven består af:

    • 4-10 minutters program på dit hovedinstrument (du skal spille et program, der viser hvad du kan i forhold til, hvor længe du er blevet undervist).
    • Prøve i hørelære (eftersyngning, efterklapning af rytme, bestemme om spillede treklange er dur eller mol, bestemme om to toner spillet efter hinanden udgør en bevægelse opad eller nedad). 

      Se eksempel på hørelæretest